Få mere ud af livet

- Slip for angst og bekymringer

Om mig

Mit navn er Diane Lund, jeg er født i juni 1975, bosiddende i København, nærmere betegnet Amager, er gift, uden børn. Jeg er uddannet indenfor kontor og logistik og arbejder til daglig som konsulent i den største danskejede IT virksomhed.

Mit første møde med tankefeltsterapi var et vendepunkt i mit liv. Først fik jeg på 5 minutter kureret min angst for fugle, så jeg kunne stikke hånden i et undulatbur, tage fat om undulaten og bære den ud i køkkenet for at den kunne få klippet klør. Efterfølgende blev jeg behandlet for min skræk for at sætte mig op på en fremmed hest, hvorefter jeg kørte i rideklubben, hoppede op på en fremmed hest og red den hjem til stalden af en befærdet vej.

Efter de oplevelser var jeg overbevist om effekten af tankefeltsterapi og besluttede selv at blive certificeret tankefeltsterapeut, så jeg kunne hjælpe andre med at komme af med de begrænsninger angst, fobi og bekymring giver.

Mit primære fokus er behandling af angst, som jeg har stor personlig erfaring med. Jeg har lidt under rideangst, har været bange for fugle, elevatorer, højder, flyvere og for at være passager i en bil. Jeg har haft af angstanfald og været diagnostiseret med stressbetinget depression, forårsaget af angsten for ikke at slå til. Jeg er, og vil altid være, et sensitivt menneske, men med Tankefeltsterapi kan jeg udnytte de fordele der er, ved at være følsom, uden at skulle bukke under for ulemperne.