Med et både og mindset giver du plads til dig selv – og til at livet kan folde sig ud
Det er utroligt hvad en indre kærlig stemme og kontinuerlig afbalanceret handling kan medføre. Atter har babysteps flyttet mig kvantespring!
Jeg mangler egentlig at skrive en beretning om næsten magisk cykeltur jeg havde for nogle uger siden, men sådan er livet nogle gange lidt omvendt. Kort så fik jeg, på den cykeltur, for første gang en stærk fysisk oplevelse af, hvad babysteps kan medføre og den oplevelse har været med mig siden.
Men i går var det sommer, så jeg skulle ud og lufte den 2-hjulede. Lysten var stor, kroppen glad og humøret højt. Jeg triller ud, med lidt tanker om ca distance og rute, men ikke noget fasttømret. Primært skal jeg have en god, nærværende, tur. Jeg triller glad af sted og manglen på GPS rute gør, at jeg farer vild et par gange. Blandt andet havner jeg ude på Værløse flyveplads og kan ikke finde ud igen! Men når der nu ikke er noget jeg skal, så er det jo at få det bedste ud af det som kommer, og det var så derude vild fed træning i at køre i sidevind!
Jeg finder ud og kommer endelig om Ganløse som jeg havde håbet at komme. Humøret er fortsat højt, benene er gode, min indre stemme er kærlig, alt er godt, jeg er glad.
Ude ved Lynge ligger et stykke, hvor det går nedad, gennem en skov, med nogle gode sving.
Jeg har tidligere hængt i bremsen hele vejen af frygt for at styrte. Jeg har frygtet stykket som en helhed og har end ikke overvejet, at det stykket kunne deles op, at udfordringen kunne tilgås anderledes end at forsøge at komme igennem uden at bremse.
I går var der pludselig åbnet op for babysteps og afbalanceret handling. Først en beslutning om først at bremse når jeg kom ned i svinget og dernæst en beslutning om først at bremse når det blev nødvendigt. Halvvejs igennem svinget begyndte jeg at heppe på mig selv, højlydt, og da jeg var igennem var jeg ved at revne af stolthed over mig selv. Næste sving var samme historie og på det lille stykke landevej inden det sidste råbte jeg “YES-YES-YES” (Der er et par af jer der har hørt hvordan det lyder IRL 😉 ).
Det sidste sving er det sværeste, der er smalt og endnu mørkere og mere trafik. Jeg kunne mærke at det var ubehageligt og en blanding af den større udfordring og en bil der pludselig skulle dreje gjorde at jeg et par gange rørte bremsen. Men rørte den, jeg hang ikke i den som jeg plejede. Og eftersom jeg havde besluttet kun at udfordre mig selv så meget jeg kunne var det helt i orden at bremse lidt og min stemme til mig selv var fortsat positiv. “Det er godt kørt, du er så sej, det er vildt meget bedre end du nogensinde har gjort det før, SÅ GODT, kæft du er sej!”.
Så jeg kom hjem fra Ganløse med 2 kæmpe og en stor sejr i baglommen (og mange km i benene). Tidligere var kommet retur enten med ingenting (fordi jeg ikke havde prøvet) eller med et nederlag, fordi jeg rørte bremsen i sidste nedkørsel.
Jeg oplever dagligt nu, hvordan babysteps, afbalancerede handlinger og et både-og mindset, giver mig en større tillid til mig selv, dybere selvkærlighed, et højere selvværd og mere tro på hvad jeg – og min krop – er i stand til at udrette. De fleste er små og at skrive om, men heldigvis dukker der også nogle milepæle op som denne, hvor jeg også selv får opfattet hvor meget jeg stadig flytter mig, det er bare mere sublimt for tiden.